Hvad kendetegner Københavns nybygger kvarterer?

Er de sprudlende? Er de kedelige? Er boligerne designet efter samme skabelon med samme køkken alrum og samme præ-fabrikerede badeværelse? Hvordan er de grønne områder udformede, og er der overhovedet grønne områder? Hvilke mennesker slår sig ned i nybygger kvartererne?

I foråret arrangerede jeg i samarbejde med Folkeuniversitet fem guidede ture til Københavns nybygger kvarterer. Jeg havde udvalgt fem områder nemlig Århusgadekvarteret i Nordhavn, Arenakvarteret i Ørestad Syd, Carlsberg byen, Havnevigen på Islands Brygge samt Ofelia Plads og Krøyers Plads. Vi fandt forskellige og ens kendetegn og i de næste fire - fem nyhedsbreve vil jeg beskrive vores opdagelser og kendetegn for nybygger kvartererne baseret på de ovennævnte bydele.

Kendetegn 1: Nubrede mursten, smalle række huse og kobbertårne...

Det er nogle af kendetegnene for boligernes og arkitekturens udvikling i Københavns nybyggerkvarterer. Vi downsizer vores boliger og bor tæt i nybygger kvartererne.
Vi bygger tæt, for at imødekomme Københavns behov for 3750 boliger årligt frem til ca. år 2017. Også det stigende indbyggertal på ca.1000 nye indbyggere månedligt i København spiller en rolle i det tætte boligbyggeri. Men er det også et spørgsmål om profit, og kan vi overhovedet lide at bo så tæt? Tætheden skaber måske hurtigere et grundlag for, at butiks- og gadelivet folder sig ud på bedste vis.

Boligbyggerierne bliver højere end København har været vant til. Vi bygger mange smalle tårne, særligt i Carlsberg byen og på posthusgrunden. Tårnene udsmykkes ofte med kobber, da København historisk er kendt, som byen med de mange irgrønne tårne.

Min bolig skal mures op

Den gamle tradition for at bygge med mursten og teglsten vinder igen indpas.
Nogle steder bruges murstenen som en reel facade, og andre steder som en tynd skal. Det ser godt ud, og det vidner om en solid dansk byggetradition. Vi finder ro og tryghed i den gamle byggetradition, og vi accepterer nybyggerierne på denne baggrund.

De fleste arkitekter arbejder kontekstbestemt og kigger på stedets stedsspecifikke kvaliteter, stedets historie og de eksisterende byggeriers udtryk. Eksempelvis finder vi i Carlsbergbyen mange ‘nubrede’ facader med forbillede i Sven Eske Kristensensen byggerier. Nybyggerierne på havnefronten læner sig i udtryk meget op af de gamle pakhuse.

De nye boliger i kvartererne er umiddelbart standard lejligheder med 3 - 4 værelser, præfabrikerede badeværelser, samme store køkken alrum og altan.
I silobygningerierne - eksempelvis The Silo og Frihavnstårnet i Nordhavn, finder vi langt større variation i lejlighedernes planløsninger. Lejlighederne her udformes efter rummenes oprindelige funktion, hvilket giver dem stor variation i lofthøjder, sjove skæve hjørner, nicher og uventede planløsninger.
I Bjarkes Engels 8tallet, som blev bygget i ‘00’ernes arkitektur som nybyggeri, ser man den største variation i lejlighedernes udformning.

Vi bor på række

Der er svømmet en rækkehusbølge indover Københavns nybygger kvarterer de seneste år, oftest med forbillede i de ikoniske byggeforeningshuse såsom kartoffelrækkerne og humleby.

Folk vil ikke flytte ud af byerne, men de vil heller ikke opgive drømmen om hus og have, og derfor bygges der i nybygger kvartererne en større andel af rækkehuse særligt i Ørestad og på Havnevigen/Islands Brygge.
Rækkehusene rummer to, to en halv, tre, tre en halv eller fire etager, hvor du lige skal trække skuldrene lidt ind, når du går op ad de smalle trapper. Rækkehusene har meget små haver, men typisk har de blot terrasser eller tagterrasser.
De fleste rækkehuskvarterer er bilfrie med velfungerende sociale fællesskaber, hvor børnene render på tværs af gaden og lige skal huske, hvilket rækkehus det nu er, de bor i. I rækkehusene, er der plads til en stor familie og måske også til mormor eller svigermor på øverste etage.

I næste nyhedsbrev får du endnu et kendetegn fra Københavns nybygger kvarterer

Med venlig hilsen
Mira M. Cordsen - Urban formidling og analyse